Dokumentation
Vi dokumenteret alt, hvad der kan dokumenteres
Dokumentation er en helt central del af vores arbejde. Vi leverer detaljerede og fyldestgørende rapporter, der giver dig overblik og tryghed.
Hvorfor udarbejder vi så grundigt gennemarbejdet dokumentation? Vi ønsker at yde den bedste service for vores kunder, og vi mener ikke, at den gennemsnitlige dokumentation der er i byggebranchen er god nok. Står du f.eks. og skal bygge om igen om 10 år, skal det være en selvfølge, at du kan finde al information om byggeriet – f.eks. installationstegninger over ikke-synlige installationer – når vi har været forbi. Det kalder vi god kundeservice.
Alt dokumenteres – fra LCA og KS til tryktabsberegninger, installationstegninger, materialelister m.m. Hver rapport er skræddersyet til dit specifikke projekt, så du har al information på hele byggeprocessen. Det er bl.a. en stor fordel, hvis du fremover har brug for installationsplaner ved udbygning eller lignende.
Vidste du at håndteringen af byggeaffald skal dokumenteres?
Siden 2021 har det været lovpligtigt at anmelde og dokumentere dit byggeaffald. Dette er blot en af mange lovpligtige foranstaltninger, når du står overfor et byggeri. Med os i ryggen kan du trygt læne dig tilbage – vi har nemlig fuldt overblik over alle gældende regler og love i alle former for byggeri, og vi sørger for tilladelser, saneringsrapporter og deponeringsbeviser.
Det er ikke blot noget, vi gør – vi tror på, at processen bidrager til et bedre miljø for os alle.
Tag ikke os på ordet
Hos N&N Gruppen tilbyder vi omfattende LCA-rapporter (livscyklusvurderinger) for alle vores byggeprojekter. En LCA-rapport viser hvor meget CO2 der bruges/belastes med på byggeriet gennem alle materialers livscyklus – fra råmaterialeudvinding og produktion til materialet er installeret og monteret i byggeprojektet. Derved har du det præcise tal på, hvor meget CO2 dit byggeri har kostet.
Vi leverer altid detaljerede KS- og beregningsrapporter som en integreret del af vores byggeprojekter – uanset projektets størrelse. KS-rapporter (kvalitetssikringsrapporter) dokumenterer, at alle byggeaktiviteter opfylder de nødvendige kvalitetskrav og standarder.
Alle byggeprojekter kvalitetssikres og rapporteres. Disse rapporter sikrer, at arbejdet udføres korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Beregningsrapporter indeholder tekniske beregninger og analyser, samt en oversigt over alle installationer ned til mindste detalje.