Står du over for en totalrenovering, og ønsker du et overblik over, hvad det kommer til at koste? Så læs med her.
Hvad dækker en totalrenovering over?
En totalrenovering kan omfatte mange forskellige elementer alt efter, hvad du ønsker at få udført. Her gennemgår vi de mest væsentlige aspekter.
Gulve, vægge og lofter:
Oftest vil denne slags renovering omfatte en opdatering af gulve, vægge og lofter. Når det kommer til væggene, er der både mulighed for at få væltet en væg for at åbne mellem to rum, få sat en helt ny væg op eller nøjes med at få malet væggene.
Gulvet kan du vælge at få slebet eller få skiftet helt ud. Hvad angår loftet, kan du vælge at få det efterisoleret, få udskiftet loftspladerne eller foretage andre relevante forbedringer.
Vinduer og døre:
En normal del af en totalrenovering er også at få udskiftet døre og vinduer. Dette kan både være af æstetiske årsager eller for at forbedre energieffektiviteten og isoleringen.
Udskiftning af diverse installationer:
Når du er i gang med at totalrenovere din bolig, er det en god idé at overveje at udskifte gamle installationer såsom el-installationer, ventilation og installationer, der har med vand, varme og afløb at gøre.
Dette er for at sikre, at alle installationer lever op til de gældende krav og fungerer optimalt og så energieffektivt som muligt.
Køkken og bad:
De rum, der oftest ændres mest ved under en totalrenovering, er køkkenet og badeværelset. Køkkenet kan du enten få skiftet helt ud, eller også kan du nøjes med noget såsom nye hvidevarer, skabe eller bordplader. Badeværelset kan du også vælge at få udskiftet helt, eller få udskiftet enkelte elementer af.
Udvendig renovering:
En sådan renovering kan også indebære renovering af taget eller facaden. Dette kan eksempelvis gøres for at få bygningen til at se flottere ud eller for at gøre den mere energieffektiv.
Sådan bestemmes prisen på din totalrenovering
Prisen på en totalrenovering afhænger primært af, hvad du ønsker at få udført, samt størrelsen på din bygning. Derudover vil prisen naturligvis også afhænge af de arbejdstimer, der skal til, og priserne hos det firma, du vælger til at udføre renoveringen. Derfor kan prisen spænde fra et par hundrede tusinde til flere millioner kroner.
Vil du eksempelvis have totalrenoveret en lejlighed på 80 kvadratmeter, vil prisen typisk være mellem 300.000 og 800.000 kr., afhængigt af dit projekt. Hvis du i stedet skal have renoveret en hel villa på 200 kvadratmeter, kan prisen hurtigt komme op på 1 million kr. eller mere.
Ønsker du en konkret pris på din totalrenovering?
Da prisen afhænger af mange forskellige faktorer, anbefales det, at du kontakter et professionelt firma, der udfører totalrenovering. På den måde kan du få et konkret tilbud på, hvad din renovering vil koste.
Hos N&N Gruppen har vi stor ekspertise på området, og vi står klar til at rådgive dig samt varetage din totalrenovering. Du er altid velkommen til at kontakte os for et gratis tilbud på dit projekt og en uforpligtende samtale om, hvad vi kan gøre for dig.