Et flot, nyt badeværelse med en grå bruseniche

Står du overfor en totalrenovering af dit badeværelse? Hvis du vil sikre det bedste resultat, er der en del ting, du bør overveje og tage stilling til. Vi har listet de bedste råd op i dette blogindlæg.

Vores 4 bedste råd

1. Planlægningsfasen

Overvej, hvordan badeværelset skal bruges samt hvilke funktioner, der er vigtigst for dig. Eksempelvis valg af sanitet og opbevaringsløsninger.

Lav et klart budget, der inkluderer alle omkostninger fra materialer til arbejdskraft. Vær realistisk omkring, hvad du har råd til.

Overvej at forhøre dig hos en murer eller entreprenør for at sikre, at alle regler og krav overholdes og at det hele planlægges ordentligt. Måske kender du en fagperson, der kan hjælpe dig?

Indhent uforpligtende tilbud hos flere håndværkere. Vær kritisk og overvej grundigt, hvad du får for pengene hos de forskellige virksomheder. Det er ikke altid, at det billigste tilbud er det bedste tilbud. Slet ikke, hvis du ønsker en langsigtet løsning, der holder.

2. Valg af materialer

Det er vigtigt at bruge materialer, der er godkendt til vådrum. Det inkluderer alt fra fliser og maling til fugemasser. Er du i tvivl, så tag kontakt til en fagperson.

Overvej at vælge materialer, der er nemme at rengøre og vedligeholde. For eksempel kan glasvægge se flotte ud, men de kræver mere vedligeholdelse end fliser, hvis de skal se pæne ud.

3. Overvej professionel hjælp

Overvej at få en hovedentreprenør til at hjælpe, som kan koordinere arbejdet mellem forskellige faggrupper som murere, VVS’ere og elektrikere. Det sikrer en mere effektiv tidsplan og kvalitet i arbejdet – hvis du sørger for at vælge en dygtig entreprenør. For VVS- og el-arbejde er det vigtigt at bruge autoriserede fagfolk for at undgå problemer med forsikring og lovgivning. Dygtige hovedentreprenørfirmaer har typisk gode samarbejdspartnere, der har mange års erfaring og ved, hvad de laver.

Skal projektet (inklusiv plantegninger osv.) varetages af en fagperson, skal du vælge en totalentreprenør, der kan stå for det hele. Der har du også kun én kontaktperson, du skal forholde dig til. Det hele bliver ofte lidt dyrere, men der tages højde for og hånd om alt i en effektiv proces.

4. Indretning

Tænk over indretningen af badeværelset i forhold til pladsoptimering – især hvis du står med et lille københavnerbadeværelse. Her kan det også være en god idé at forhøre sig hos nogle, der har erfaring på området. Der findes f.eks. flere håndværkere, der specialiserer sig i pladsoptimering på mindre badeværelser som netop københavnerbadeværelser. Ellers er der masser af billedinspiration at hente på nettet – eksempelvis her.

Du er altid velkommen til at kontakte N&N Gruppen – her er du sikret at få en løsning i høj kvalitet, og dine spørgsmål bliver altid besvaret.

Vær rigtig godt forberedt

Det er vigtigt at være godt forberedt, når du skal have totalrenoveret dit badeværelse, hvis du ikke er erfaren inden for feltet. Og skulle du støde på udfordringer, spørgsmål eller har brug for fagligt gode råd og rådgivning, vil vi altid anbefale, at du tager fat i en kyndig fagperson, som kan hjælpe dig. Så er du sikret det bedste resultat.

Se seneste indlæg